Tilbageblik

 

bowleren.dk

Bowleren.dk er en helt unik og ny hjemmeside der forsøger at samle og formidle den danske bowlinghistorie.
Gruppen bag er et firkløver fra Aalborg kanten med Poul Erik Larsen i spidsen. Herudover Erik Kalmar Møller Jensen, Jørgen Steen Jensen og Gunnar Jensen.

Gruppens ambition er at gøre siden så fyldestgørende og præcis som overhovedet muligt. Det er bl.a. lykkedes at samle ikke mindre end 1037 bowlingblade med i alt 19.885 undersider. Et helt formidabelt projekt som fortjener stor anerkendelse.

Tjek siden ud og giv endelig gruppen et signal hvis du ligger inde med materiale, der kan lukke nogle af de huller der fortsat er på siden. Du finder kontaktinfo på www.bowleren.dk

Gruppen ser meget gerne at din klub linker til siden, så den bliver foldet så meget ud som muligt.
Gruppen har arbejdet på projektet det seneste års tid og tør slet ikke tænke på hvor mange timer der er lagt i projektet.

”De fire” har ikke kunne gøre det alene. Mange har bidraget og mon ikke flere kommer til. Foreløbig sendes en stor tak til Helge Jørgensen, Birgit Thomassen, Gert Nielsen, John Jørgensen, Esther Hansen, Johs. Jørgensen, Rene Sejling, Birger Larsen, Ninna og Svend Erik Larsen.

En særlig tak til John Jørgensen som endvidere har bidraget med to videoer. Den ene om bowlingbladene og den anden om staben bag bladene.

Vi ønsker god læselyst.
Der er tale om virkeligt spændende og nostalgisk læsning. Sitet er meget let og overskueligt.

Se mere, klik her